Vælg Side

Inside the Whale sang det, smukt, i 1998, og jeg må sande at lige pludselig er tiden gået. Vel er min ungdom ikke blevet stjålet, men der er gået mere end 1 år siden jeg sidst har forsøgt på at lave indlæg, mest for min egen skyld. Siden sidst er jeg rent faktisk blevet "ultraløber" og gennemførte i Juni 2024 BDO "Coast2Coast", I en ikke særligt imponerende tid på 7 tim er og en slat. Optakten til løbet, var på alle måder, ikke særligt imponerende, og jeg var af flere omgange skadet op til race day. Samtidigt, formåede jeg ikke at holde en fornuftig vægt, og stillede til start med en kampvægt på godt 109 kg. Samtidigt var min strategi for ernæring under løbet følgende: Depoterne har et udvalg af energi og vand -det er sikkert næsten nok, jeg medbringer derfor lige lidt ekstra i form af vingummier, så går det alt sammen. Gjorde det så det, nej, som i overhovedet ikke. Selv om jeg havde en ok "carb load" op til race day, og de første 25 km, gik godt, ændrede det ikke på at jeg løb tør for energi, og min teknik, blev fuldstændig smadret, hvilket igen, resulterede i en begyndende skade i lysken. Fra 25-35 km, måtte jeg skiftevis gå og løbe, men løbet var kørt. Fra 35 km og frem var jeg nødt til at gå, og kunne ikke løbe. Lysken gjorde ondt, og benene var som bly, og uanset hvor meget jeg forsøgte at komme kulhydrater ind, havde det nul effekt. Jeg fik gennemført, og havde en super oplevelse, og syv dage efter var jeg tilmeldt "Coast2Coast" 2026.

Er 2026 bedre ?

Ikke rigtigt, jeg har på ingen måde nået at løbe de km jeg burde, og har haft en skade i læggen, der ikke rigtigt har villet give sig, men jeg er på rette vej, og er fortrøstningsfuld i forhold til årets Coast2Coast.

Dog kan jeg se en markant forbedring på mine fysiologiske parametre, efter min skadespause, hvor jeg heldigvis har kunnet gå. De sidste 2 løbeture har jeg kunnet skifte træningsmålet fra pace til puls, med kæmpe succes. Mit zone 2 pace har i følge Garmin været ca. 7:10, men det viser sig at jeg rent faktisk kan løbe det noget hurtigere, og de sidste 2 træningspas, har tempoet hedet henholdsvis 6:05 på 5,9 km og 6:34 på 7,62 km.
Jeg er spændt på hvad pace, og puls rammer, når næste træning hedder sprint 5x10 sek max.

Coast2Coast 2026

Jeg har store forhåbninger til årets Coast2Cost og har et A og B mål.

A-målet er at gennemfører med pace 7min/km altså 5:50:00 og B-målet er at løbe hele vejen uden at gå i stykker (i hvert fald nævneværdigt). Min træningsplan er lagt efter en sluttid på 5:30:00 men jeg ved godt det ikke er realistisk, selv om vægttabet går fremad, og jeg forhåbentligt er under 90 kg på race day. Men jeg er også meget bevidst om at kvalitetstræning, er meget svært at opretholde, samtidigt med et kalorieunderskud. Med godt 10 kg smidt, er det tydeligt at mærke, at kroppen kan holde til mere, og det ser ud til at tabet af muskelmasse er minimalt, grundet fokus på supplerende styrketræning, og indtag af protein nok.

Det er stadig Garmin der ud fra en begivenhedsdato og et begivenhedsmål, der lægger planen og løbende justerer, og det fungerer stadigvæk med en nogenlunde blanding af basis og intensitet.
Jeg har været gennem basisfasen, hvor Garmin har fokus på generel formbygning. Den fase har jeg ikke været stabil nok, og det har formentligt ramt mig en den næste fase, hvor intensitet og mængde øges, hvilket gav en skade. Lige om lidt starter Top fasen, hvor der kommer yderligere intensitet, og mængde. Jeg krydser fingre for at kroppen holder.

Min plan for energiindtag, er kraftigt revideret, og jeg går efter, selv at medbringe alt det energi jeg skal bruge, i form af gels. Jeg prøver lige nu PurePower gels, der virker til at fungere godt i min mave, men den rigtige prøve består når jeg skal på næste langtur på ca. 2:30:00 hvor planen er at "øve" mit forventede indtag med 75-90 g kulhydrat i timen. For at sætte det i perspektiv, er det en gel hvert 20 min, som minimum. Det bliver spændende at prøve.

Oversigt over træning

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
Løb Z2 Ingen løb Løb Z3/4 Ingen løb Løb Z4/5 Long Run Z2 Løb Z2
Styrketræning TRX Styrketræning TRX Styrketræning TRX